16 dages grupperejse i Thailand

Den perfekte backpacking tur

Rejs rundt i Thailand på et budget i dit sabbatår

Thailand er en perfekt backpacker destination med det smukkeste landskab og de sødeste mennesker.

På denne rejse udforsker vi alt det, der gør Thailand så unik – lige fra den rige og mangfoldige krydderikultur til filmværdige landskaber. Du vil vandre gennem jungler, besøge elefantreservater, danse på stranden til solopgang, river rafte ned af floder, smage eksotiske retter tilberedt med kærlighed og gå på opdagelse i de pulserende byer Bangkok og Chiang Mai.

Rejsen til Thailand er også fyldt med U. Impact oplevelser! Det er et land, hvor du kan feste natten lang alle dage, og hvor det er helt forståeligt at sove dagen væk på stranden bagefter. Samtidig, omfatter denne rejse også mange flere eksklusive oplevelser, end nogen af vores andre rejser. Dette inkludere blandt andet community yoga på Koh Samui, beach cleanups med Eco-Thailand på Koh Phangnan, lokale thailandske guider, ophold i bæredygtige hytter ved floden i Khao Sok, thailandsk massage der hjælper med at rehabilitere kvindelige lovovertrædere i Chiang Mai og en eksklusiv middag på “Cabbages and Condoms”.

Der er så mange grunde til, at Thailand er en af vores mest populære destinationer i verden for backpackers og sabbatårsrejsende.

Kort & godt

Fra: 12.990kr.

Uge 1: Fra Bangkok til strandene

Rejsen starter i Bangkok, hvor vi udforsker byen både dag og nat – til fods, i båd og i tuk tuk. Du vil besøge historiske templer og gennemse gademarkeder, nyde de lokale barer og få mulighed for at slentre rundt i de overfyldte gader og absorbere den eklektiske kultur, der gør Thailand så mangfoldigt.

Senere på ugen tager vi ud til den første af mange øer, mens vi nyder solen i paradis! Fra bambusjunglerne i Khao Sok til de smukke krystalstrande på Koh Phangan – disse dage er fyldt med afslapning og udflugter på vandet, palmer, frodige landskaber og de smukkeste strande!

  • Oplev kulturelle Bangkok, besøg templer og udforsk kanalerne med båd
  • Bo i unikke træhuse i Khao Sok National Park
  • Lær om bæredygtigt landbrug med en lokal familie
  • Slap af i hytter ved stranden med en luksuriøs infinitypool, og dyrk yoga på stranden
  • Ro i kajak eller svøm i det krystalklare vand på Koh Phangan
Uge 2 og 3: Fra film til bjergene

Anden halvdel af din rejse går fra de berømte Phi Phi øers berømte kyster til bjergstammerne i Chiang Mai. Sol, sand, varmt vand, cocktails ved solnedgang på stranden og fantastiske havlandskaber giver plads til tæt junglebevoksning, overnatning i lokale landsbyer, bambusrafting og pleje af elefanter på et lokalt reservat.

  • Kokosnøddecocktails på stranden på Phi Phi øerne
  • River rafting og overnatning i en traditionel bjergstamme
  • Besøg et elefantreservat i Chiang Mai
  • Madlavningskursus med lokale
Velkommen til Bangkok, Thailands travle, mangfoldige og pulserende hovedstad

Thailands travle hovedstad, Bangkok, er berømt for sine tuk tuks, khlong-både og gadesælgere, der serverer lækker thailandsk mad. Bangkok har så meget at tilbyde, så til jer der gerne vil udforske lidt mere af byen, er det måske en ide at ankomme en dag eller to tidligere. Så kan du lige nå en flodbåd til Chinatown og udforske de overfyldte gader og se det storslåede Grand Palace og Temple of the Emerald Buddha.

Første dag på turen mødes du i lobbyen på dit hostel kl. 17.00, til et velkomstmøde med din U.Guide og resten af din gruppe. Har du spørgsmål til din rejse, kan du få svar på dem alle her! Herefter vil i gå ud i Bangkoks travle gader.

Aftensmaden vil i finde i Khao San Road, som rummer en masse forskellige gadekøkkener. Måske du vil starte din 16 dages rejse med at spise en dybstegt skorpion fra en lokal gadesælger? Eller du har måske bare lyst til nyde en iskold Changi-øl fra en lokal bar.

I aften har I mulighed for at besøge de nærliggende barer eller måske endda bruge noget af natten på en af de skøre Khao San klubber.

Ankomst til Bangkok
Markeder og templer med tuk tuk

I dag begynder dit Thailand eventyr, og vi starter med at udforske Bangkok. Bangkok (thailandsk Krung Thep) er Thailands eneste kosmopolitiske by og er Thailands kommercielle og kulturelle centrum. Det er et hektisk liv, hvor fortid og nutid kolliderer i social tradition og historie vs. moderne arkitektur og religiøse monumenter – og en by, som vi i dag vil udforske som en lokal. Du starter din tur på en long tail båd ned ad Chao Phraya-floden, også kendt som kongernes flod. Her vil vi udforske de livlige flydende markeder.

Derefter fortsætter I til Wat Paknam Bhasicharoen (Big Buddha). Når du besøger templet, vil du se en stor hvid pagode ved siden af det siddende Buddha-billede. Phra Maha Chedi Maha Ratchamongkol, der først blev åbnet i 2012, er navnet på den 80 m høje stupa i flere etager. Man investerede omkring 300 millioner baht i templet og det tog omkring ni år at færdiggøre.

I aften får vi vores første møde med det landlige Thailand, når vi tager nattoget til Surat Thani.

(Morgenmad inkluderet)

Udforsk Bangkok og tog til Surat Thani
Velkommen til paradis

I ankommer med toget om morgenen til Surat Thani togstation, hvor I vil køre til Don Sak-molen og gå om bord på færgen til den smukke ø Koh Samui.

I ankommer til Koh Samui, en ø, der er berømt for sine tropiske koralrev fyldt med tropiske fisk, hvalhajer og rokker – perfekt til snorkling og dykning. De tårnhøje klippeformationer, der rejser sig fra det varme vand er perfekte til vandreture, bjergbestigning og bouldering.

Tilbring din formiddag på stranden, og om eftermiddagen vil vi deltage i et gratis yogakursus sammen med The Free Yoga Community. De lokale tilbyder yogaklasser til alle, herunder de lokale, der gerne vil dyrke yoga, men ikke har råd til timerne. For os er yogaklasserne også gratis, men vi vil efterlade en donation for at støtte deres fantastiske arbejde.

I aften udforsker I Koh Samui med jeres guide, som kender de bedste steder til et billigt og autentisk thailandsk måltid.

Surat Thani - Koh Samui
En spektakulær undervandsverden

I dag skal I udforske den smukke ø og de fantastiske koralrev, som Koh Samui er berømt for. Koh Samui repræsenterer en langsommere og mere respektfuld livsstil med en tættere forbindelse til naturen. Dette giver mulighed for en stressfri dag med sublime oplevelser.

Dagen starter med en bådtur til Angthong National Marine Park. Her starter turen med et kajaksejlads på den sydlige ende af Koh Mae Island. Kæmpe klipper rager ud over havet og skaber det berømte landskab i den Thailandske Golf. På båden er der en lækker frokostbuffet, som I nyder, mens I sejler til Koh Mae Koh. Her går I i land for at udforske den forbløffende “Green Lagoon” eller smaragdsø, en skjult saltvandssø inde i Koh Mae Koh.

Dernæst sejler I videre til Koh Wua Ta Lap, hvor du har mulighed for mere kajaksejlads, eller du kan klatre op til udsigtspunktet eller besøge den spektakulære Bua Bok-hule. Du kan selvfølgelig også bare slappe af på stranden.

I aften ser I mere af Koh Samui sammen med jeres guide, som igen vil komme med gode forslag til et autentisk thailandsk måltid.

(Morgenmad & frokost inkluderet)

Koh Samui
Klassisk Thailand – øparadis, natur, strandgrill og strandfester

Denne morgen går du ombord på færgen, som sejler jer længere ud i bugten til Koh Pha Ngan. Koh Phangan er Thailands 5. største ø og en af de smukkeste og mest vilde øer. Øen er mest kendt for sine “Full Moon Parties”, men har meget mere at byde på, såsom svømning, snorkling, kajaksejlads, trekking, yoga, meditation og sejlads – alt sammen leveret med krystalklare oceaner, der skyller mod lange idylliske hvide sandstrande omgivet af tæt tropisk jungle som kulisse.

Du bor i de smukke bungalows ved stranden på Sarana på øen Koh Phangan de næste 2 nætter, mens du slapper af. Jeres indkvartering omfatter et fitnesscenter, et yogarum, en massør, en infinitypool og en bar ved stranden.

I aften slapper I lidt af med en grillfest på stranden og et par drinks.

(Aftensmad inkluderet)

Ko Samui - Koh Phangan
Udforskning af Koh Phangan

Denne morgen tager I ud på en skøn vandretur i nationalparken. Undervejs vil I lære om planter og urter og nyde den frodige tropiske jungle. Vores mål er det skjulte vandfald, og vi spiser frokost i junglen.

Om eftermiddagen går vi på stranden og viser, hvorfor vi har verdens bedste rejsende – nemlig ved at samle skrald på stranden. En smule af din tid gør en kæmpe forskel i de miljøer, vi interagerer med – så lad os mødes, gøre en indsats, være ansvarlige rejsende og reducere vores fodaftryk. Vi arbejder sammen med Eco Thailand Foundation – en non-profit NGO. De har et stærkt miljø- og samfundsfokus og er aktive på Koh Phangan, Koh Samui, herunder Surat Thani, Nakhon si Thammarat og Phuket.

(Morgenmad & frokost inkluderet)

Koh Phangan
Bo bæredygtigt i hytter ved junglen og floden

Efter færgeturen tilbage til fastlandet i Surat Thani har du ca. to timers transport til den fantastiske Khao Sok National Park. Vi har en unik U. oplevelse til dig i dag. I skal rejse dybt ind i den tætte jungle, der er overfyldt med et varieret antal pattedyrarter. Faktisk er Khao Sok Nationalpark en rest af en gammel regnskov, som er ældre og mere mangfoldig end Amazonas regnskovsbassinet!

Eftermiddagen er fri til at udforske Khao Sok og eventuelt deltage i begge disse fantastiske lokale oplevelser (book på forhånd).

I aften overnatter vi i hytter ved floden, der fokuserer på bæredygtighed og deres indvirkning på miljøet.

(Morgenmad inkluderet)

 

Valgfrie aktiviteter du kan booke inden afrejse: Natte safari, Khai Sok kanotur, Jungle Style Thai Cooking.

Koh Phangan - Khao Sok
Udforskning af det krystalklare vand i Cheow Lan søen

Denne morgen efter morgenmaden kører vi dybere ind i Khao Sok National Park på en heldagstur til den fantastiske Cheow Lan-sø. Her er vi ledsaget af en lokal guide, der tager os på en bådtur gennem det enorme landskab til en flydende bungalow, hvor vi spiser frokost. Om eftermiddagen kan du svømme i det klare vand, vove dig ud på en junglevandring eller bare slappe af.

Vi vender tilbage til vores bæredygtige hytter i tide til en forhåbentlig smuk solnedgang.

(Morgenmad & frokost inkluderet)

Khao Sok
“Sawasdee” Phi Phi

Eſter to aktive dage i Khao Sok starter vi i dag lidt senere og tager det roligt og afslappet. Vi starter dagen med morgenmad, hvorefter i har lidt fritid.

Senere bevæger vi os over landet ned langs kysten, inden vi tager en færge ind til øgruppen Phi Phi Island – måske det mest ikoniske område i Thailand. Øerne er kendt for deres uberørte strande, fantastiske klippeformationer og levende turkisblå vand, der vrimler med farverigt havliv.

Der er et stort udvalg af ting at lave på Phi Phi, selv på øgruppens mindste øer. Glæd dig til luksus og strand, når du fester natten lang på de hvide sandstrande. Så snup en drink og nyd tilværelsen med dine medrejsende på disse fantastiske øer!

(Morgenmad inkluderet)

Khao Sok - Koh Phi Phi
Endeløs udforskning og mindeværdige udsigter

Forhåbentlig er du ikke alt for træt efter nattens festligheder, for i dag har vi planer om at komme ud og udforske de vidunderlige Phi Phi øer.

Denne morgen hopper du på en privat longtailbåd for at tage en kort tur til Phi Phi Leh øen. Phi Phi Leh er en ubeboet ø, der ligger 1,5 km fra den sydligste spids af Phi Phi Don. Øen byder på tårnhøje lodrette klipper med grønne buskadser over små sandstrande og tropiske koralhave.

Du vil besøge Losama-bugten, Maya-bugten (hvor filmen The Beach blev optaget), Pileh Lagoon, Vikingegrotten og Monkey Bay. Der er snorkeludstyr til rådighed på båden, så du kan hoppe i og udforske de fantastiske hav, der vrimler med tropiske fisk.

Om eftermiddagen kan du slappe af tilbage på Koh Phi Phi og gøre dig klar til flere cocktails ved den smukke solnedgang.

(Morgenmad inkluderet)

Koh Phi Phi
Nordthailand her kommer vi

Efter 10 mindeværdige dage på øerne i det sydlige Thailand, tager vi i dag til Thailands kulturelle og eventyrlige hovedstad Chiang Mai. For i dag går turen nordpå med færge, bus og fly. Det er en længere rejsedag, som helst sikkert gør dig fortjent til en kold øl sidst på dagen.

Du bor på et traditionelt gæstehus i den gamle bydel. Vi anbefaler, at når du har fundet dig godt til rette, tager du ind til byen. Her kan du gå på opdagelse i de lokale streetfood boder, og livlige markeder.

(Morgenmad inkluderet)

Koh Phi Phi - Chiang Mai
Rafting på bambusfloden

Gør dig klar til en actionfyldt dag med udforskning af bjergstammeområdet omkring Mae Tang nord for Chiang Mai.

Vi starter på to hjul, når vi kører på mountainbike gennem naturskønne landskaber hen ad lokale veje (ca. 8 km) til startpunktet for et vidunderligt jungletrek. I vil bevæge jer gennem det typiske nordthailandske skovlandskab til Huay Sathan-vandfaldet – perfekt til en dukkert i det afkølende vand og lidt pusterum fra den tropiske varme.

Om eftermiddagen kan du gøre dig klar til en spændende whitewater rafting. Eſter vores morgentur udstyrer vi os nemlig med hjelme og redningsveste og får en gennemgang af nogle padlekommandoer, inden vi begiver os ud i Mae Taeng flodens strømfald og dens 14 kløfter. Mae Taeng-floden varierer fra grad 3 til 5 og er anset som et af de bedste whitewater raftings i Asien.

(Morgenmad & frokost inkluderet)

Chiang Mai - Maetang
Nyd en massage og besøg elefanter

Vi har gemt en af de allerbedste thailandske oplevelser til i dag – et besøg på et nøje udvalgt og kontrolleret elefantreservat. Disse smukke skabninger er blevet reddet fra udnyttelse og hårdt fysisk arbejde, og U. støtter indsatsen fra der mennesker, der bruger utallige timer og energi på at beskytte disse elefanter.

Denne morgen besøger vi et af Thailands mest respekterede elefantreservater. Sammen med vores lokale guide går vi ind i skoven fra sikker afstand for at observere elefanterne, der græsser og omgås hinanden. Vi spiser en thailandsk vegetarisk frokost med udsigt over en muddergrav og ser elefanterne bade og lege. Du lærer om de seks bosiddende elefanter og lærer hvorfor det er så vigtigt at respektere og beskytte dem og den kulturelle betydning, de har for den lokale thailandske befolkning.

Eſter frokost vil du lære om lokalsamfundets historie og den traditionelle metode til at væve tøj og tasker på Karen Cultural Centre. Du får mulighed for at prøve denne vævningsmetode med vejledning fra de lokale.

Dagen slutter af med en kort snak om, hvad vi har lært om elefanterne, og hvordan vi kan fortsætte med at hjælpe elefanterne, selv efter at vi forlader Thailand.

I aften, tilbage i Chiang Mai, har vi en anden speciel thailandsk oplevelse på programmet – en times thaimassage. De massører, du vil opleve, er alle certificerede massagelærere, men måske endnu vigtigere er, at de alle er tidligere indsatte. Det er vores håb, at vores indsats i samarbejde med lokale velgørenhedsorganisationer, for at omskole og skabe beskæftigelse, fortsat vil reducere antallet af dømte kvinder i Chiang Mai og bidrage til at løse de samfundsmæssige problemer, der fastholder situationen, og dermed realisere vores drøm om et bedre samfund.

(Morgenmad & aftensmad inkluderet)

Chiang Mai
Autentisk thai madlavningskursus

Vi håber, at du nu elsker thailandsk mad lige så meget som vi gør! Vi kan ikke tage afsted fra Thailand uden at have opdaget hemmelighederne bag at skabe spektakulære traditionelle thailandske måltider selv. Så i dag lærer vi vigtigheden af krydderier i det thailandske køkken, mens vi lærer dig at mestre intensiteten af smagsoplevelser, der er synonymt med thailandsk mad. Lokale kokke vil guide dig gennem en fordybende dag i en skole, der ligger i en lokal landsby på landet. Pad Thai, forårsruller, Tom Yum-suppe, thailandsk grøn karry, massaman karry eller andre af dine yndlingsretter – spørg bare vores håndplukkede kokke, vær kreativ, og endnu bedre, få lov til at spise maden!

Inden vi tager af sted, og hvis tiden tillader det, vil vi også besøge vores elskede Free Bird Café på dens nye beliggenhed, som stolt kalder sig “Chiang Mais første zero-waste-living-store”. Denne “cafe med et formål” serverer lækker, frisk, økologisk vegansk mad sammen med smoothies, juice, kaffe og desserter, samtidig med at den støtter et sprog- og kunstprogram for flygtninge!

Sent om eftermiddagen stiger du om bord på et nattog i retning mod Bangkok.

(Morgenmad & frokost inkluderet)

Chiang Mai - Tog med overnatning
Tilbage til syd og Bangkok

Selv om vores tog er på vej til Bangkok, hopper vi af tidligt om morgenen i Ayutthaya, Siams anden hovedstad efter Sukhothai. Vi kører over til en lokal restaurant for at få morgenmad og forfriskninger, inden vi udforsker det, der engang var en af de mest magtfulde byer i Asien. I vil se en demonstration og besøge en lokal gadekøkkenbod. Her kan i smage en Roti Sai Mai, en tynd pandekage, der er viklet om lækre fine tråde af tyndt spundet vat. Denne ret er en slags national ret for kongeriget Ayutthaya.

Du vender tilbage til Bangkok om eftermiddagen, så du kan tilbringe en sidste aften med en afskedsmiddag med din gruppe og din guide. I aften har vi booket et bord på Cabbages & Condoms – en fantastisk restaurant “Business for Social Progress”. Her gives alt overskuddet  til The Population & Community Development Association (PDA) og dens programmer inden for primær sundhed, uddannelse, HIV/AIDS, udvikling af landdistrikter, miljø og vand osv. Det er en fantastisk måde at fejre det, der har været en fantastisk tur og få os alle i stemning til en sidste nat i det aldrig sovende Bangkok.

Ayutthaya - Bangkok
Tid til at sige farvel

For dem, der rejser fra Bangkok i morgen, kan U.Team hjælpe med at arrangere lufthavnstransport.
Nogle af jer skal måske til Vietnam og Cambodja som en del af en hel Asien rejse, eller måske flyver I videre til Bali, Australien eller New Zealand. Alternativt kan der arrangeres ekstra overnatninger for dem, der ønsker at udforske Bangkok endnu mere.

Bangkok

Da vi ikke kan kontrollere vejret (selvom vi ønsker vi kunne) samt andre faktorer, som kan påvirke din rejse, er rejseplanen kun vejledende.
Vi kan derfor fravige rejseplanen uden varsel.

Jeg er allergisk over for nødder - er det sandt, at al thailandsk madlavning er tilberedt i jordnøddeolie?

Vi kan faktisk fortælle dig fra første hånd, at vores erfaringer med det vidunderlige thailandske folk er, at de er yderst opmærksomme på dette potentielle problem og endda mere imødekommende end andre steder i verden. Vi kan naturligvis ikke love noget, og du skal medbringe medicin og tage alle forholdsregler, men vi siger, at det er vores erfaringer, at thailænderne næsten altid kan levere lige så utrolig mad uden nødder.

Altid inkluderet:

  • Dækket af Rejsegarantifonden
  • 100% klimakompenseret rejse
  • Professionelle rejseeksperter og lokale guider
  • Vi klarer alt planlægningen for dig
  • Personlige møder inden afrejse
  • 24/7 akuttelefon
  • Din egen personlige rejseprofil med program, tilvalg, flybilletter mm.
  • Pakkeliste og gode råd
  • Rejsebevis for deltagelse
  • Rådgivning og hjælp til booking af flybilletter
  • Mulighed for tilkøb af afbestillings- og rejseforsikring
  • Alle indgange og entré ifm. oplevelser
  • Alle overnatninger
  • 10% rabat på rejseudstyr hos Friluftsland

 

Transport:

  • Nattog
  • Taxi
  • Minibus
  • Tuk Tuk
  • Færge
  • Indenrigsflyvninger

 

Oplevelser:

  • Udforsk Bangkoks smukke, farverige og livlige gader
  • Autentiske gæstehusoplevelser
  • Bliv vild i en Tuk Tuk på Bangkoks gader
  • Udforsk Bangkok ad en kanal og besøg traditionelle templer
  • Lær at mestre thailandsk mad i et madlavningskursus med lokale værter
  • Oplev Khao Sok! En vidunderlig, frodig nationalpark med et fantastisk dyreliv
  • Sejl i en traditionel langbåd blandt fængslende havlandskaber
  • Snorkel, svøm og fest på øparadiset Koh Phangan
  • Drinks ved solnedgang på en af de mange strandbarer
  • Nyd det unikke undervandslys-show på Phi Phi
  • Private bådture for at udforske øerne omkring Phi Phi
  • Oplev Chiang Mai om natten, herunder de berømte natmarkeder
  • Zipline over junglen i Chaing Mai
  • Fordyb dig i en stammefamilie i en bjerglandsby for at få en autentisk oplevelse af det lokale landsbyliv
  • Skab vilde minder med bambus riverrafting
  • Oplev, hvad det vil sige at passe og beskytte elefanterne i Chiang Mai

3.015kr. pr. person
Tag det mest betydningsfulde job i verden, hvor dine nye chefer er elefanter i Thailand, og hvor dit job er ydmygt at hjælpe dem med at genlære, hvad det vil sige at være fri. Mere info...
U.Impact! Experiences

Koh Samui er du inviteret til en lokal yogaklasse, som er gratis, så alle i lokalsamfundet har mulighed for at deltage. Udover en sjov træning, efterlader vi en lille donation for at støtte deres gode arbejde.

Koh Phangan er en smuk ø, hvor man kan opleve den berømte fuldmåne og strandfester. Desværre er sådanne fester og overturisme en alvorlig udfordring for det miljøet her. Vi samarbejder med den lokale nonprofit organisation Eco Thailand og deltager i en beach cleanup.

Mange rejsende vælger at bo i de flydende bungalows i Khao Sok National Park, men vi har planlagt noget helt særligt til dig. I rejser nemlig længere ind i nationalparken for at bo i bæredygtige hytter ved floden.

En af de største fornøjelser i livet er en thailandsk massage. Så selvfølgelig skal du også opleve det! Vi samarbejder med en fantastisk organisation i Chiang Mai, der arbejder med at rehabilitere og reintegrere lokale kriminelle kvinder i samfundet. Du får altså ikke bare den bedste massage nogensinde, men du lærer også om de samfundsmæssige udfordringer, kvinderne står overfor i deres samfund. Projektet har til formål, at skabe bedre uddannelse, beskæftigelse og livsmuligheder for lokale kvinder.

Og så er der selvfølgelig vores favorit – en middag på Cabbages and Condoms i Bangkok.

Kombiner eller opgrader din rejse med en af disse rejser

Tag det mest betydningsfulde job i verden, hvor dine nye chefer er elefanter i Thailand, og hvor dit job er ydmygt at hjælpe dem med at genlære, hvad det vil sige at være fri.

3.015kr.

Fordyb dig i den ægte sydasiatiske kultur på denne en måned lange odyssé gennem hjertet af det utrolige Thailand og Vietnam.

23.935kr.

Tropiske strande, frodige regnskove, tætte jungler, pulserende byer, spektakulære retter og nogle af de dejligste mennesker på planeten – det er Thailand!!!

23.490kr.

VIDEN ER MAGT NÅR DEN BRUGES GODT

Dit forventede fodaftryk: 0,85 ton CO2

(ikke inkluderet fly). Få mere at vide om vores forpligtelse til at opnå 100% klimakompenserede rejser og hvordan du kan mindske dit fodaftryk

Indkvartering: 518kg Ca. 15 nætter med 37kg pr. nat Transport: 205kg Ca. 834km med 25kg pr. 100km Valgfrie aktiviteter: 30kg Gennemsnitligt (2 aktiviteter) Mad og drikke: 11kg Ca. 700g pr. dag Både: 7kg Ca. 385km med 19g pr. km

Din lokale investering: ฿‎51.400

Det gennemsnitlige forventede beløb, som vores rejsende bruger, der går direkte til den lokale økonomi.

Få mere at vide om vores kærlighed til at støtte lokale virksomheder.

Vil du have en af vores rejsegurus til at ringe dig op?

Bare fortæl os hvornår, så giver vi dig et kald!

Vi kan hjælpe dig!

Vi kan hjælpe dig!

Kookie koalaen siger:

“Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse på denne hjemmeside bedre! Accepter dette eller læs mere information i vores cookie politik.”